Menu

Hundige Boldklub indgår samarbejde med LK Consulting

image Foto af Daniel Borgstrøm, Jan Andersen (formand) og Peshko Khoshabroo (ungdomsformand)
04. april 2022 kl. 19:22
Hundige Boldklub indgår samarbejde med sponsorhuset LK Consulting, som har hjulpet flere klubber med at opbygge et spændende erhvervsnetværk.

Hundige Boldklub indgår samarbejde med LK Consulting

Hundige Boldklub indgår samarbejde med sponsorhuset LK Consulting, som har hjulpet flere klubber med at opbygge et spændende erhvervsnetværk.

Hundige Boldklub vil udbygge sponsorgruppen omkring klubben og skabe et stærkt erhvervsnetværk i lokalsamfundet. Det sker i samarbejde med LK Consulting, som er specialiseret indenfor sponsorudvikling. Her vil Daniel Borgstrøm blive den drivende kraft i denne udvikling.

”Vi skal styrke klubbens økonomiske grundlag, så vi kan nå vores mål om i første omgang at nå en tidobling i forhold til sponsortegninger. LK Consulting kan hjælpe klubben med det forretningsmæssige, så vi som klub kan fokusere på de sportslige resultater, ser fremtiden lys ud for klubben” udtaler Jan Andersen, formand for Hundige Boldklub.

Hundige Boldklub startede på Hundige Skolen i 1985 og flyttede i 1996 til den nuværende beliggenhed på Hedelunden 2. Klubben har derfor eksisteret i 37 år og tilbyder motion fra nærmest var vugge til krukke. Klubben ønsker at være en stor familie, hvor de fleste kender hinanden og også trives positivt socialt i klubben. Yngste medlem er 2 år og ældste medlem 80 år. Klubben har fokus på børne- og ungdomsholdene og ser gerne at flere ungdomshold deltager i eksterne turneringer som eksempelvis Vildbjerg Cup o.l.

På seniorsiden har Inan Özcan og Emrah Kahveci, som er trænere på 1.holdet sat barren højt, og sigter om at nå serie 1 inden for de nærmeste 3 år og derfor har som mål at rykke op hvert år.

”Jeg glæder mig til at skabe et stærkt erhvervsnetværk omkring Hundige Boldklub, så de kan nå de ønskede mål. Det er en spændende klub med store ambitioner, nogle solide værdier og fantastiske rammer”, fortæller Daniel Borgstrøm fra LK Consulting, som til daglig hjælper sportsklubber med konceptudvikling, events og sponsorudvikling.

Luk