Menu

U12 H1 slog B1973 Herlev

image
30. januar 2016 kl. 09:59

Drengene på U12/1 fik fredag aften besøg af B1973 Herlev i DBU’s vinterturnering (rk. B) til en kamp, der blev spillet i voldsomt blæsevejr, der fra tid til anden også fik følgeskab af pludselige og kraftige regnskyl.

HBK begyndte med vinden i ryggen og lagde fra første fløjt pres på Herlev, og der gik ikke mange minutter før bolden første gang lå i nettet. Spillet flød frem ad banen, alle løb fint for hinanden, og der blev generelt taget ansvar.

Stillingen ved pausen var 7-0 til HBK.

I anden halvleg fortsatte HBK med at dominere, men tempoet gik generelt lidt ned, og med vinden i ryggen kom Herlev bedre med. Det forhindrede dog ikke HBK i at score 3 mål i anden halvleg, og kampen endte med 10-1 til drengene, der altså fortsætter efterårets flotte stime.

Kampen viste igen, at samspillet efterhånden fungerer glimrende, og at der nu er luft til flere spilleminutter end i efterårs sæsonen.

Næste kamp for U12/1 er på mandag mod Herstedøster IC i samme turnering.

Stort tillykke til drengene med den flotte indsats og tak til de forældre og trænere, der trodsede vejret og støttede holdet.

/Nicolas

Luk