U12 H1 vandt 13-3 over Herstedøster IC
Mandagens kamp mod Herstedøster IC i DBUs Vinterbold turnerings B-række går ikke over i historien som et opgør der huskes tilbage på med glæde.
Første halvleg startede ellers som alle U12/1 kampe hidtil, hurtigt flydende positionsspil dirigeret af Mohammed og Umut. Flotte løb på fløjene og ganske ubesværet i den kraftige modvind, stod det 6-0 ved halvleg.
Hundige holdet kom ud til anden halvleg mod en godt kæmpende, men også fysisk hårdt spillende modstander. Anden halvleg blev en uskøn affære og kun ved de lejligheder hvor omstillingerne fra forsvar til angreb blev så hurtige at Herstedøster ikke nåede at organisere forsvaret, kombinerede Hundige drengene sig igennem til mål.
Resultatet af 2 halvleg blev 7-3 til Hundige, og dermed et slutresultatet på 13-3.
Kampen viste at holdet, som er yderst teknisk, kan generes og rystes med hårdt spil hvis dommeren tillader det.
Godt kæmpet drenge, og godt alle er fit for fight i de næste to kampe, først mod Hvidovre U12B ude og dernæst mod Køge U12A hjemme.
Bent (holdleder)