Menu

U12 H2 sejrede over Høje Taastrup

image
01. februar 2016 kl. 05:51

U12-2 har spillet 3 træningskampe - en tæt, et klart nederlag og en fantastisk sejr!

U12-2 spillede i lørdags sæsonens 4. træningskamp, hjemme mod Høje Taastrup.

Forud for denne kamp havde drengene, siden kampen mod Brøndby, tabt 5-7 i en jævnbyrdig kamp ude mod Tune's 12C hold, hvor man efter at have været foran flere gange tabte kampen de sidste 10-15 min, hvor holdet var kørt fladt og blev presset helt i bund. Ugen efter blev holdet blæst ud af banen, da drengene ikke kunne stille meget op mod Greve's 12C hold, der vandt kampen så klart som 9-2.

Bekymringen var derfor at spore hos både spillere, forældre og træner i lørdags, da drengene efter første halveg var bagud 0-4. Stillingen 0-1 havde ellers holdt længe, men pludselig blev der scoret 3 hurtige mål fra modstanderens side. Hvad der blev sagt i pausen, må have virket, for drengene gik forandrede ind til anden halveg, hvor et hurtigt mål af Giulian gav startskudet til holdets bedste halveg til dato. Pludselig holdt markeringerne og spillerne løb og kæmpede for hinanden. Da kampen blev fløjtet af, stod der 6-4 til HBK og drengene fik endelig lov til at råbe et sejrs kampråb! Et virkeligt flot comeback!

Holdet stillede op som u11 hold i D-rækken i efteråret, og har skullet vænne sig til at spille mod hold der både er en årgang ældre og spiller en række højere. Heldigvis er der kommet et par forstærkninger til, og vi tror fortsat på, at U12-2 vil kunne udvikle sig mod C-rækken i foråret.

Mvh Kenneth og Anja

Luk