Menu

Klubben vælger at lukke ned frem til 4. januar 2021 (COVID-19)

02. december 2020 kl. 23:16

Covid 19 lukker klubben frem til 4. januar 2021 

Som en ansvarlig klub har bestyrelse efter møde i dag, valgt at nedlukke klubben fra og med på mandag den 7. december 2020.

Dette blandt andet på baggrund af at nabokommunen og 16 andre kommuner i og omkring København kører efter særlige forskrifter. Vi har i Hundige Boldklub en del medlemmer fra Ishøj, og vi har fået forespørgsler fra forældre til spillere i klubben. Det er derfor med stor ærgrelse, men ud fra et sikkerhedshensyn, at klubben lukkes fra den 7. december 2020.

Vi har som et plaster på såret og til stor glæde for alle børne- og ungdomsmedlemmer også en julegave til alle medlemmer i børne- og ungdomsafdeling. Julegaven udleveres lørdag den 12. december 2020 ved personlig afhentning i klubben mellem kl. 10.00 og kl. 14.00. Julegaven udleveres fra cafe udsalget på 1. sal på svalegangen ud mod græsbanerne.

Håbet er, at vi forhåbentligt alle fra mandag den 4. januar 2021 kan starte op med friske kræfter. Det betyder ligeledes, at de resterende 4 træninger inden jul aflyses.

Alle ønskes derfor allerede nu, en glædelig jul og et godt nytår, hvor der forhåbentligt bliver mere tid med sysler i familien i de kommende 14 dage.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Hundige Boldklub 

Luk