Nyhedsbrev august 2023
Nyhedsbrev august 2023
Så er ferien slut og træningen er for alvor startet op igen i denne uge. Første DBU kamp weekend er i først kommende weekend.
Fodboldskolen er veloverstået med 85 børn med bespisning alle 5 dage. En brandbil med udrykning kom forbi torsdag som adspredelse, da børnene var ved at være lidt trætte. Brandbilen sprøjtede skum ved Valhallen som børnene ”badede” i til stor fornøjelse. Tak til Johnny og hans kollega, der kom forbi i brandbilen.
Også tak til Agurkekongen der igen sponserede grøntsager hele ugen og naturligvis ikke mindst en stor tak til køkkenpersonale og trænere, der brugte en uge af deres ferie, for at være der for børnene.
Vi har i det efterår et rekord antal 11 mands hold tilmeldt DBU turnering i alt 7 hold, så der bliver god brug for alle baner dette efterår. ”Store kampdage”, hvor de fleste kampe afvikles søndage og de dage er i efteråret 22/8-10/9-17/9-1/10-15/10 naturligvis med cafeen åben.
Den 24. september er der hjemme, arrangeret et stævne for de yngre hold. Tilmeldingen er i fuld gang og de første eksterne hold har tilmeldt sig stævnet.
Husk også at tilmelde jer DBU Børnestævner i efteråret og evt Queens Cup for begynder piger, der er sendt information ud om flere gange.
Det er en kendt sag at klubbens kunstbane har set bedre dage. På den baggrund er Byrådet tilskrevet med vedlagt ekstern rapport bestilt af kommunen, der anbefaler skift af kunsttæppet, da det er slidt. Forslaget forventes behandlet på kommende Byrådsmøde.
Der er endvidere bestilt tilbud på buskrydning mod Ishøj Kommune, da de hold der spiler der, har mange punkterede fodboldbolde på grund af tjørnebuske. Endelig har vi også bedt om tilbud på topdressing af græsbaner. Vi venter fortsat på tilbud fra den nye entreprenør Forstas, der har overtaget driften pr 15. juli.
I næste uge har vi et møde med Balder Byg, der er bygherren på de nye lejligheder der er opført ved Hundige Station om et evt fremadrettet samarbejde.
Som offentliggjort før ferie afventer vi installationen af teqball borde og pannabane på området ved klubben.
Til sidst et lille suk, der opfordrer trænere til at kontakte Peskho om mangler på udstyr, på de onsdage Materielrum har åben og ikke på dagen, hvor udstyret skal bruges. Lidt planlægning vil være dejligt.
Det var alt for denne gang, med ønskes om at få én god turnerings- og stævne start i efterårets kampe.
Med venlig hilsen
Jan