Nyhedsbrev December 2021
Nyhedsbrev december 2021
Så nåede vi årets sidste måned og de fleste går på en kort eller længere juleferie.
”Get2Sport” stævnet der var programsat til den 21. november med 11 hold tilmeldt, blev desværre aflyst på grund af Covid-19 og forsøges gennemført i marts. Nærmere tilgår idet nye år.
Den 4. december var klubbens medlemmer indbudt til Julemarked ved Greve Borgerhus via klubbens hjemmeside. Jeg var selv forbi og kunne se der var aktiviteter, såvel indendørs som udendørs og at arrangementet var pænt besøgt.
Den 5. december var der udlevering, af årets gave til alle børne- og ungdomsmedlemmer i klubben. Rigtig mange var forbi på dagen og andre fik den udleveret efterfølgende. De der mangler at afhente den, kan få den ved henvendelse i klubben efter nytår.
Klubben har igen i år fået sponseret et juletræ af Grundejerforeningen Grønnegården, der er opstillet i klubbens cafe. Klubben takker igen i år for gaven.
Den 9. december var jeg indbudt til det årlige DIF arrangement i Idrættens Hus, hvor alle ”Get2Sport” klubber i Danmark var inviteret. Et af indslagene var at Forsknings- og Analysechef fra VIVE Mette Lunde, konkluderede på nyligt lavet rapport om foreningsaktive børn i foreninger. Medlemmer i en forening har en generel bedre selvvurdering af deres fritidsliv, venner, fællesskab, skolegang og tilfredshed med livet. En anden konklusion er også de klarer sig bedre i skolen og ikke mindst føler de sig mindre ensomme.
Den 15. december havde vi afslutning for trænere, holdledere og bestyrelse. Den var lagt udendørs, som følge af de stærkt stigende smittetryk for Covid-19. Der blev ønsket god jul og godt nytår med et glas gløgg, en kop kaffe, æbleskiver m.v. Vi må så håbe på at situation med smitten er bedre efter nytår, når vi mødes igen.
Alle forældre, spillere, trænere og holdledere ønskes en glædelig jul og et kom godt ind i det nye år.
Med venlig hilsen
Jan