Nyhedsbrev (Januar 2015)
Alle trænere, frivillige, spillere og forældre ønskes et godt nytår.
Træningen er kommet godt fra start efter nytår, og for de der træner på Hundige Boldfælled er der fin søgning til Cafeen, der har åben alle mandage. Varm chokolade med flødeskum er lidt af et hit.
Trænere er godt i gang med planlægningen af sommerturneringen 2015, idet der skal bestilles træningstider og tidspunkt for afvikling af hjemmekampe. Der skal herfra, opfordres til at få indmeldt alle nye spillere som medlemmer inden for de nærmeste 14 dage så spillertruppen er opdateret.
Årets generalforsamling afholdes den 24. februar kl. 19.00. Bestyrelsen håber at se mange medlemmer denne aften samt naturligvis trænere og hjælpere.
Det er igen i 2015 lykkedes at få Fodboldskolen afviklet på Hundige Boldklubs anlæg. Fodboldskolen foregår i perioden 3. til 7. august, begge dage inklusive. Bemærk afvikles i direkte forlængelse af Vildbjerg Cup, hvor vi sædvanligvis har hold tilmeldt. Vores børneformand Jørgen Christensen er Fodboldskoleleder under arrangementet. Se nærmere vedr. behov for ? madmødre ? på hjemmesiden.
Lørdag den 14. marts 2015, afholder Hundige Boldklub en visionsdag med temaet ? Den gode sæson 2015?. DBU, DIF og Kommunen stiller op. Fra klubben side forventes at trænere, holdledere, hjælpere samt bestyrelse at være deltagere. Herudover også udpegede forældre. Det er vigtigt at have fælles mål for øje og enighed om, hvor vi skal nå hen, samt i øvrigt høre, hvad deltagerne har af ideer . Arrangementet starter kl. 9.00 med morgenmad og afsluttes kl. 15.00. Der serveres ligeledes frokost. Nærmere tilgår snarest.
Der opfordres til at følge med i, hvad der sker i klubben via hjemmesiden. Under punktet til venstre i menuen kaldet ?Hundige BK Intra? lægges bl.a. alle bestyrelsesmøde referater.
Med venlig hilsen
Jan