Nyhedsbrev (Januar 2016)
Godt nytår.
Lørdag i weekenden, blev vores nye kunststofbane så officielt indviet med tale af Borgmester Pernille Beckmann, der i talen nævnte hun var meget glad for at Hundige Boldklub, omsider havde fået kunststofbanen, og så frem til at se den øgede brug af faciliteterne. Udover Borgmesteren var der flere byrådspolitikere, der deltog i indvielsen.
Der har været en del opstarts problemer med Kunstbane lys og de udefra kommende klubbers adgang til klubhuset/alarm inden træning på kunststofbanen. Udfordringerne er forhåbentligt løst nu.
Der var dejligt, at se de fremmødte forældre med børn, og en særlig tak til de unge og ikke mindst seniorspillere fra Granits hold og trænere, der mødte op for at markere dagen med deltagelse i showkampen mod alle børnene. En kamp hvor også forældrene deltog.
Tak også til Aktivitetsgruppen, der forestod serveringen af ”kunstbane kage”, varm kakao og kaffe til de fremmødte. Se Borgmesterens tale og fotos fra indvielsen på vores Facebook side.
Vinterturneringen er i gang, og de tilbagemeldinger jeg har modtaget er, at der er en del aflyste kampe og at der er lange afstande til en del af kampene, modsat sommerturneringen. Klubberne prioriter ikke vinterturneringen i samme grad som sommerturneringen, og tilbagemeldingerne fra flere trænere er da også, at de vil droppe vinterturneringen i næste sæson, og i stedet arrangere fortrinsvist træningskampe.
Den 9. januar deltog jeg i SBU Sjællands delegeret møde i Roskilde, og kan kort nævne: Ændringen fra sidste år om at spille kalenderår, blev ændret til igen at spille sommer/sommer, fordi et flertal fandt at det var uhensigtsmæssigt på flere områder. En ændring der primært vedrører seniorholdene. For at imødekomme sådanne uhensigtsmæssige ændringer blev det samtidig besluttet, at der fremover skulle være 2/3 flertal for ændringer. Bøder for udeblivelse til kamp uden afbud stiger. Herudover nævntes det at antallet at protester var stigende, og man gerne så det gik den modsatte vej.
Generalforsamlingen bliver i år torsdag den 11. februar kl. 19.00 i Klubhuset. Alle medlemmer eller forældre til spillerne opfordres til at møde frem.
Med venlig hilsen
Jan