Menu

Nyhedsbrev januar 2025

image
24. januar 2025 kl. 18:04

Månedsnyt januar 2025

Tilmelding DBU turnering og børnestævner forår

Så er der tid til at overveje og indmelde hvor holdene skal deltage i DBU turneringen foråret 2025. Der er udsendt en frist med tilbagemelding den 15. februar. DBU børnestævner kan tilmeldes successivt inden frist udløb til de 4 stævner i foråret. Første stævnedag er weekenden den 26-27. april med tilmeldingsfrist den 7. april.

”Get2Sport” stævne i Hafnia-Hallen

Allerede nu på søndag den 26. januar deltager klubben i et stor DIF ”Get2Sport” stævne sammen med mange øvrige ”Get2Sport” klubber. Stævnet foregår i Hafnia-Hallen, i Valby og er et tilbagevendende stævne der altid afvikles kort inde i det nye år. Klubben har sat ny rekord og har i alt tilmeldt 21 børnehold. Alle deltagere får medalje, lidt at spise og en præmie. Erfaringerne for stævnet er gode, så dejligt at så mange hold og børn er tilmeldt.

Oldboys i finalestævne

I den kommende weekend spiller oldboys finalestævne i inde-turneringen i Tune-hallen. Første kamp starter kl. 14.40 mod Taastrup FC og sidste kamp spilles kl. 16.00 mod Greve Fodbold. I alt spilles 4 kampe. Kom gerne forbi og bak op om holdet.

Børneudviklingstrænere

Et velkommen til de 2 børneudviklingstrænere Besart og Thomas, der er startet med det job i klubben den 1. januar. Et af de første tiltag er afvikling et børnestævne for udvalgte årgange den 1. marts. Herudover er opgaven at de to skal komme med ideer til den løbende udvikling af hele børn- og ungdomsafdelingen incl. udvikle frivilligheden. Herunder klub kommunikation til forældre, opstarts flyer og et velkommen til træner folder m.v.

Kunstbane i 2025

Som tidligere skrevet er dialogen med kommunen og rådgivende virksomhed opstartet vedr. ny kunstbanebelægning, der skal etableres i år. Første møde blev afholdt den 19. december og næste møde er sat til den 7. februar, hvor den samlede gruppe skal bese nyligt etablerede kunstbaner og gerne med et feedback på oplevelserne ved at spille på kunstbanerne.

Generalforsamling

Endelig kan der orienteres om at Generalforsamlingen afholdes den 26. februar i klubhuset. Alle medlemmer er velkomne. Dagsorden opslås på klubbens opslagstavler.

Med venlig hilsen

Jan

Luk