Menu

Nyhedsbrev (Maj 2016)

image
17. maj 2016 kl. 04:42

Forårsturneringen er halvvejs overstået og flere af holdene er kommet rigtigt godt fra start og ligger i toppen af rækkerne.

I den seneste serie 3 kamp der blev vundet 3-0 over Ishøj, nedlagde modstanderen Ishøj protest over en spiller, der ikke var slettet på holdkort mandag, da han ikke var blevet anvendt. Resultatet blev lykkeligvis stadfæstet, med klubben får en bøde for den manglende opdatering af holdkort. Dette er skrevet for at alle trænerne, skal være påpasselige med udfyldelse af holdkort, da en protest kan gøre rækken ikke kan vindes.

Græsset på banerne har af seniorholdene været vurderet i så dårlig stand, at de har foretrukket, at spille alle kampe på Kunsten indtil nu i foråret. På det seneste har græsset så endelig været i vækst, sådan at mulighederne nu ser bedre ud. På møde i uge 19 mellem GIC, Hede Danmark og klubben, blev det erkendt man har været for længe om at gøde græsset, og det vil blive ændret næste gang.

Der indføres samtidig skema der opsættes ved indgangen, hvor trænerne kan anmærke hvor de ser problemer, f.eks. huller på græsbanerne i form af afkrydsning på baneoversigt. Ophænges af kommunen snarest.

Kommunen har også velvilligt sagt ja til at opsætte bænke og borde på arealet mellem Kunstbanen og klubhuset.

Efter sæsonstarten har desværre været nødvendigt at trække pigeholdet, bl.a. på grund af for få spillere, samtidig er et af 8 mands senior holdene ligeledes trukket på grund af manglende kontingent betaling.

Der er kommet en del nye sponsorer til klubben og fornyede sponsorater, og klubben byder derfor velkommen til Dansk Automatik Service, Flintsten, Sydkystens Kransservice, Compass, MS Multiservice og Øens Murerfirma.

I den kommende tid indkaldes, der til møder med ungdomstrænere og seniortrænere med henblik på tilmelding til efterårsturneringen og niveau. Tilmelding skal ske senest den 12. juni. Herudover er hovedemnerne, træningstider på græs efterår og på kunst vinteren 2016/2017.

Der er bestilt yderligere agility udstyr herunder flere hække, koordinationsringe og ”frisparks figurer” på fod til kunst, som har været en del efterspurgt. Udstyret kan snarligt lånes fra skuret og skal sættes tilbage efter endt træning.

Bestyrelsen har besluttet at nedlægge skuret på græsset ved udgangen til banerne, da behovet ikke længere er til stede og det bruges til andre formål end tilsigtet.

I 12 time er der tilmeldt et kombineret hold af U11B og U12C til Vildbjerg Cup. Et stævne som klubben har historisk tradition for at deltage I, og et stævne som såvel spillerne som deltagende forældre taler meget positivt om.

Holdene ønskes held og lykke med de restende kampe inden sommerferien.

Sidste kampe afvikles i forhold til programmet den 14. Juni.

Med venlig hilsen

Jan

Luk