Menu

Nyhedsbrev (Marts 2018)

image
25. marts 2018 kl. 07:19

På Generalforsamlingen den 7. februar blev Jesper Kjær indvalgt som kasserer som erstatning for Kirsten Kirk. Samtidigt indtrådte Annahelena som bestyrelsesmedlem som erstatning for Frank Mortensen. Bestyrelsen takker for de afgående medlemmers arbejde.

Alle hold er tilmeldt forårsturneringen 2018 i de ønskede rækker. Der er tilmeldt 10 seniorhold herunder for første gang vores kvinde seniorhold i 8 mands. I ungdoms- og børnerækkerne rækkerne er der 10 hold tilmeldt turneringen eller weekendstævnerne.

I forbindelse med indførelse af spillerpas, der opstartes i maj måned, har klubben fra DBU Sjælland modtaget, en liste med spillere der ikke havde spillerpasset korrekt i Hundige Boldklub. Det er nu klaret, så alle indmeldte kan spille kampe for klubben lovligt.

Inden Efterårsturneringens start, hvor spillerpasset indføres, får alle spillere in en mail fra DBU på den oplyste mailadresse, som klubben tidligere har modtaget. Hvis nogle spillere/forældre har skiftet mail adresse, er der derfor vigtigt at orientere klubben herom hurtigst muligt. Mail fra DBU skal returneres med en godkendelse på, at man er medlem af klubben.

Træneren opfordres til altid at spørge nye spillere om spillercertifikat, er søgt medtaget til klubben ved indmeldelse.

Vi nærmer os april måned og derfor er det nu kontingent tid. Processen om kontingent opkrævning er automatiseret, så vi via DBU medlemssystem sørger for at udsendelse af mail med opkrævning til oplyste mailadresse. Bemærk hvis betalingen ikke er modtaget inden den 16. april, udmeldes man automatisk og må genindmelde sig igen via hundigeboldklub.dk, hvis man ønsker at spille fodbold i klubben. Alle trænerne har modtaget flyers til uddeling eller som information på anden vis. Ligeledes er der orienteret om det via klubbens Facebook.

Med hensyn til ibrugtagning af græsbanerne ser det knapt så lyst ud lige nu. Der er frost i jorden og det vides ikke hvornår banerne bliver frigivet til spil. Sandsynligvis kan de første programsatte kampe ikke afvikles på græs. Kommunen giver normalt meget kort varsel om åbningen og der orienteres via klubbens Facebook, når de frigives.

Alle hold ønskes en god Forårsturnering og træningsstart på græs, når vi kommer dertil. Samtidig benyttes lejligheden til ønsket om en god påskeferie.

Med venlig hilsen

Jan

Luk