Menu

Nyhedsbrev (Marts 2021)

image
18. marts 2021 kl. 20:25

Nyhedsbrev marts 2021

Generalforsamling 2021 er vel overstået og foregik via Zoom den 10. februar. Der blev indmeldt 2 nye bestyrelsesmedlemmer Berit Nielsen og Anton Jensen. Velkommen til. Alle øvrige på valg blev genvalgt.

DBU kampprogrammer for foråret er netop udsendt og første kamp i programmet afvikles den 12. april på udebane, med 8 mands Mesterrække som deltager. Forhåbentligt sker der lettelse af de nuværende restriktioner inden.

Langt den overvejende del af klubbens hjemmekampe i 8 mands og 11 mands  fodbold, afvikles på søndage, hvor Cafeen (foreløbig som take-away) vil være åben for et forhåbentligt levende og hyggeligt klubliv i godt vejr. Det skal understreges at der fortsat ikke er normal adgang til klubhus.

I år har vi fået 2 ekstra 11 mandshold og et ekstra 8 mands hold. Hold 1 der består af 30 spillere under Inans ledelse og et Hold 2, hvor Dennis igen starter op med mange af de samme drenge, der sluttede i U16 mesterrække for ca. 3 år siden. Patrick ændrer sit hold fra rent motionshold til deltagelse i DBU 8 mands turnering.

Der forventes af der åbnes op for at spille og træne på græs efter påske, og som en konsekvens af de mange børn, der glædeligt bliver medlemmer, har vi bedt om en ændring af baner, så der anlægges flere 3 og 5 mands baner. Klubben er nu ca. 500 medlemmer og det er mig bekendt det største antal medlemmer klubben har haft siden klubben startede.

Når græs åbnes starter der et nyt hold årgang 2016, som Alija står for. Det er ligeledes planen at opstarte et hold for de 2-4 årige i denne sæson. Det betyder vi vil have medlemmer mellem 2 år og ca. 80 år. Sidstnævnte er de hold der træner på formiddage.

Klubben har søgt om afvikling af Børnestævne i weekenden den 29. og 30. maj hvor alle vores 3 mands og 5 mands hold, piger og drenge, allerede er tilmeldt

Den 22. maj har vi ligeledes børne- og ungdomsstævne kun for piger. Den såkaldte ”Queens Cup”, vi også sammen med DBU var medarrangør af i 2020, men dengang med corona restriktioner. Stævnet henvender sig til begyndere og let øvede piger og forventes indbudt i 3-4 aldersklasser, med flere årgange inden for samme klasse.

Klubben er godkendt til Fodboldskole i 2021 og den afvikles i uge 31 som er sidste uge i skoleferien i Greve. Vi får 75 pladser som sidste år. Indbydelsen udsendes i løbet af kort tid.

Kontingent information er på vej ud i til tilmeldt mailadresse. Det er medlemmerne ansvar, at sikre at klubben får besked hvis den er ændret. Der spærres i år automatisk for deltages på holdkort i DBU systemet, hvis man ikke betaler til den fastsatte tid. Det betyder man ikke kan spille kampe før kontingent er betalt.

Alle spillere, trænere og holdledere ønskes en god forårssæson.

Med venlig hilsen

Jan

Luk