Nyhedsbrev (Oktober 2016)
Her op til efterårsferien blev sommerturneringen afsluttet for alle ungdomshold, mens senior først afslutter sidst i oktober og serie 2 og 4 først afslutter inden sommerferien 2017.
Yngre spillere har spillet weekend stævner. Det skal dog fremhæves af U15 A række blev suveræne vindere med maksimum point, i A rækken og rykker op i Mesterrækken i 2017. TILLYKKE.
Tilgangen af medlemmer har været eksplosiv i andet halvår 2016. Der er indmeldt ca. 110 nye medlemmer, og flere hold er nu lukket for tilgang på trænernes opfordring. Så efter klubben med succes fik lukket hullet i forbindelse med sommerferien, er der nu igen brug for flere trænere og holdledere og simpelthen forældre, der påtager sig aktivt opgaver, der kan aflaste bestående trænere.
Flere af holdene er tæt på at skulle opdeles i flere hold i samme årgange. P.t. er det kun årgang 2008, der har lavet splittet inden vintertræningen og nu har 2 holdtrupper.
Vintertræningen starter i Uge 43 og alle trænere er informeret om tider og adgang til hallerne.
De fleste hold har i år valgt selv at aftale træningskampe med relevante modstandere og altså ikke tilmelde sig SBU turnering, da klubberne generelt ikke har samme fokus og prioriterer den del.
Pokalafslutningen for ungdom foregår den 29. oktober i GVC (Hundige Skolen- Store hal), og vi håber at se endnu flere end sidste år. Det bør der være mulighed for med den store tilgang. Som sædvanligt skal børnene og de unge have pokaler eller medaljer afhængigt af træner/spiller valg.
Herudover kåres Årets forældre hjælper, Årets træner og Årets kage, hvor vi også i år håber at se mange flotte og velsmagende udgaver.
Ungdomformanden og seniorformanden er i øjeblikket ved at planlægge Julestævne samme sted den 3. december. Nærmere tilgår. Det er en genoptagen, af en tidligere tradition i klubben, vi nu prøver igen.
Det er lykkedes at lave et Partnerskabs aftale med Greve kommune, der indebærer at vi får administrations hjælp, men også får støtte til bl.a. krav om at promote fodbold i udsatte boligområder samt generelt hjælp til de udfordringer vi har/har fået i ungdomsafdelingen. Samtidig hermed overgår vi til at blive en Get2Sport klub, der får støtte via DIF med fonds midler via Nordea Fonden, med samme formål og krav som før beskrevet. Aftalen er, at der underskrives i forbindelse med møde den 23. november, hvor lokalpressen er inviteret.
Trænere, spillere og forældre ønskes en god efterårsferie, og så ses vi igen på et eller andet tidspunkt til vintertræningen og naturligvis inden til Pokaloverrækkelsen den 29. oktober.
Med venlig hilsen
Jan