Menu

Nyhedsbrev Oktober 2021

image
19. oktober 2021 kl. 17:02

Nyhedsbrev oktober 2021

DBU sommerturnering er ved at være færdigspillet. Der mangler i alt kun et antal mindre kampe, der afvikles efter efterårsferien.

I år var der en række ”Store Kampdage” fordi alle hjemmekampe i det store hele var programlagt på søndage og det gav en masse liv omkring fodboldbanerne, som flere omtalte positivt i den forbindelse.

Den 6. oktober var alle træner og holdledere indkaldt til statusmøde, med en række dagsorden punkter. Klubben ser gerne alle hold går over til DBU Kampklar, der er en integreret del af DBU app, når der indkaldes til kampe og træning. Det vurderes til at være det nemmeste system, der giver et totalt og godt overblik også for forældre og spillere. Glædeligt at jeg allerede har fået respons på, at flere trænere har taget det i brug.

Pokalafslutningen i Børne- og ungdomsafdelingen, må desværre også aflyses i år, da Hundigehallen anvendes til Covid-19 testcenter, resten af året og de alternative muligheder ikke var optimale. Det er forslået trænere at holde, hold afslutninger i klubben i stedet.

Efter efterårsferien går vi over til nye træningstider. Jeg håber trænere/holdledere har fået orienteret om tiderne til spillerne og forældrene, via de informationskanaler de bruger hertil. Træningstiderne har ligeledes været opslået på klubbens Facebook sider.

Det betyder at den første vintertræningsdag er mandag den 25. oktober. I år er eksterne klubber igen blev tildelt tider af kommunens baneudvalg og det betyder f.eks. at Greve Fodbold, vil anvende kunstbanen hver tirsdag og torsdag fra kl. 16.00 til kl. 19.15.

I lørdags den 16. oktober gennemførte vi igen ”Queens Cup”. Det er et DBU stævne kun for piger, der ikke nødvendigvis er klar til at spille kampe, i den sædvanlige turnering. Vi var begunstiget med sol, men dog også et noget blæsende og koldt vejr. Imidlertid var der rigtigt mange forældre til stede, der kunne se pigerne dyste i alders inddelte rækker og skyde til måls på Fodbolddart, der var opstillet til lejligheden. Tak til DBU for hjælpen til stævnet.

Lørdag den 30. oktober afholder klubben et internt DIF pigearrangement, bl.a. med en mix fodboldturnering. Samtidigt vil der på stedet være en række andre sjove aktiviteter. Arrangementet har været opslået på bl.a. klubbens Facebook og med uddelte flyers og krævede aktiv tilmelding. Tilmeldingsfristen er nu overskredet og der er lukket for nye tilmeldinger.

Håber en del af jer har mulighed for at nyde efterårsferien og så er alle forhåbentligt klar til genopstart, med træning mandag den 25. oktober. Vi ses.

 

Med venlig hilsen

Jan

Luk