Menu

Nyhedsbrev (September 2015)

image
16. september 2015 kl. 14:09

Nyhedsbrev september 2015

I søndags den 13. september afholdte klubben årets anden ”Store Kampdag”. Desværre med halvdårligt vejr og afbud fra nogle af udeholdene, meget sent. Caféen var på grund af vejret bibeholdt på 1. sal, herudover var der igen salg af spiller- og træningstøj samt vinterudstyr. På trods af vejret et vellykket arrangement.

Der er i den seneste tid blevet udarbejdet flere informationsfoldere herunder forældreinfo og trænerinfo. De lægger på hjemmesiden under intra/dokumenter. Alle trænere i klubben anbefales at læse disse. Forældreinformationen udsendes sammen med bekræftelse på indmeldelsen af nye spillere i ungdomsafdelingen.

Siden sidste månedsnyt er ”Rammer og Målsætninger” for klubben ligeledes færdig. Skriftet skal tilpasses klubbens situation løbende. Skriftet er under ”Klubinfo” på hjemmesiden og er blevet til i et samarbejde mellem forældre, trænere, frivillige og bestyrelsen.

Den 9, september blev der afholdt trænermøde hvor vintertiderne blev fordelt til de enkelte hold og hvor der bl.a. blev orienteret om trænere får tilbud om, at få vinterjakke/frakke med et krav om den skal bruges.

Byggemøderne med kommunen er startet med henblik på etablering af kunststofbane. I denne uge deltager den udvalgte entreprenør i mødet. Tidsplanen er fortsat at kunststofbanen forventes klar til brug medio november i år. Tiderne lægges sammen med de tildelte haltider på hjemmesiden.

Dennis og Teddy har tilbudt at få ryddet op i vores skur, så vi kan få smidt ikke brugbare ting ud og gemt det resterende udstyr, der kan anvendes til bl.a. træningsformål. Skurets anvendelse er ikke optimal nu.

Der arbejdes p.t på en ny sponsoraftale, der afløser den, der udløber 31. december i år. Bestyrelsen har udvalgt Solrød Sport som det bedste bud, ud fra modtagne tilbud. Det betyder at klubben vil fortsætte med Puma som tøjleverandør i de kommende år.

Der afholdes fælles afslutning lørdag den 31. oktober kl. 13.00. Afholdelsen sker i Greve Privatskoles hal. Skriv allerede nu datoen i kalender. Bl.a. skal pokalerne for ”Årets spiller”, ”Årets fighter” og ”Årets kammarat” overrækkes af trænerne til spillere, fra det enkelte hold.

Der er lagt bunde i alle boldskabe nu, på trænernes opfordring, så tingene ikke falder ned gennem tremmerne. Der er ligeledes placeret en stol/skammel, også efter trænerønske, så effekterne i de øverste skabe, kan nås af alle trænerne.

DBU har indkaldt til et såkaldt formandsmøde sidst i september, hvor alle formænd fra egnens fodboldklubber er inviteret. Jeg deltager, og ser frem til at høre hvad, der rører sig i de omkringliggende klubber.

Her ca. halvvejs igennem efterår sæsonen, ønskes alle hold en forhåbentligt god afslutning på udendørsturneringen inden vi mødes til vintertræningen.

Med venlig hilsen

Jan

Luk